Lige nu vises: Medela - Danish
Du kan vælge et alternativt Medela-websted i et af disse lande:

Produkter

Styrken ved brystmælk

Brystmælkens sammensætning: Hvad er der i din brystmælk

Tid til at læse: 6 min.

Den er fuld af næringsstoffer, der nærer og beskytter dit barn, men vidste du, at brystmælkens sammensætning ændrer sig i ugernes løb? Find ud af, hvad der er i brystmælken, og hvordan sammensætningen ændrer sig, så den passer til dit barns behov.

Fordi det er den første mad, dit barn får, vil du nok forvente, at indholdet af din brystmælk inkluderer grundlæggende vigtige næringsstoffer såsom kulhydrater, proteiner og fedtstoffer samt vand til at opretholde væskebalancen – og det gør den også 1 . Men brystmælk er ikke almindelig mad; den er langt mere værdifuld end bare en ernæringskilde.

Hvad består brystmælk af?

Her kan du se nogle af de andre ingredienser i brystmælk, der findes i den, hver gang du ammer, og mange af dem kan ikke genskabes:

  • Millioner af levende celler. Blandt andet immunforstærkende hvide blodlegemer plus stamceller, der kan bidrage til, at barnets organer udvikles og heler 2.
  • Over 1.000 forskellige proteiner 3, der hjælper dit barn med at vokse og udvikle sig, aktiverer immunsystemet samt udvikler og beskytter neuroner i barnets hjerne.
  • Alle de brystmælkproteiner består af aminosyrer. Der er over 20 af disse stoffer i din mælk. Nogle af dem kaldes nukleotider. Mængden af dem øges om natten, og forskere mener, at de sørger for, at barnet falder i søvn 4,5.
  • Over 200 komplekse sukkerarter, der kaldes oligosaccharider 6, der fungerer som præbiotiske stoffer, der fungerer som næring for "gode bakterier" i dit barns mave. De forhindrer også, at der opstår infektioner i barnets blodbaner og reducerer risikoen for hjernebetændelse.
  • Over 40 forskellige enzymer 7. Enzymer er katalysatorer, der sætter fart i de kemiske reaktioner i kroppen. Enzymerne i din mælk har flere opgaver, blandt andet at bidrage til dit barns fordøjelse og immunsystem, og de hjælper også barnet med at optage jern.
  • Vækstfaktorer, der understøtter en sund udvikling 1. De påvirker mange dele af dit barns krop, herunder tarmen, blodkar, nervesystemet og kirtlerne, der udskiller hormoner.
  • Og når vi nu taler om hormoner, så indeholder din brystmælk i massevis af dem 7! Det er smarte kemikalier, der sender beskeder mellem væv og organer for at sikre, at det hele fungerer korrekt. Nogle af dem hjælper med at regulere dit barns appetit og søvnmønster, og de bidrager oven i købet til at udvikle båndet mellem jer.
  • Vitaminer og mineraler – næringsstoffer, der understøtter sund vækst og organfunktion samt bidrager til at opbygge dit barns tænder og knogler 1.
  • Antistoffer, også kaldet immunoglobuliner. Der er fem grundlæggende former for antistoffer, og de findes alle sammen i din mælk 8. De beskytter dit barn mod sygdomme og infektioner ved at neutralisere bakterier og virusser.
  • Du har måske hørt om langkædede fedtsyrer, fordi de spiller en altafgørende rolle i at opbygge dit barns nervesystem. De bidrager også til udviklingen af en sund hjerne og til udviklingen af øjnene 9. Og, som du måske har gættet, så er der også adskillige af dem i din mælk!
  • 1.400 microRNA'er, som man mener regulerer genekspression og bidrager til at forhindre eller standse sygdomsudvikling, understøtter dit barns immunsystem og spiller en rolle i omdannelsen af brystet 10.

Selvom det er en lang liste, så er det stadigvæk kun nogle af ingredienserne i din brystmælk – og forskerne bliver ved med at opdage flere. Bemærkelsesværdig nok kan niveauerne af disse ingredienser svinge i tidens løb, afhængigt af dit barns alder og behov.

Lad os begynde ved begyndelsen ...

De første par dage: Colostrum

Den første mælk, dine bryster producerer efter fødslen, kaldes colostrum eller råmælk. Det er en tyk og klæbrig mælk, der også kaldes "det flydende guld". Ikke kun fordi den er gul eller orange i farven, men fordi den er så vigtig i forhold til at nære og beskytte din sårbare nyfødte.

Først producerer du kun meget små mængder – kun 40-50 ml i løbet af 24 timer 11. Men fordi dit barns mave kun er på størrelse med en marmorkugle, så er det rigeligt. Colostrum er også meget nemt at fordøje. Og det, den ikke har i mængde, har den i høj grad i kvalitet.

Sammensætningen af colostrum

Colostrum har de samme ingredienser, som din senere mælk får – det er bare mængden af ingredienserne, der er anderledes, fordi den er tilpasset din nyfødtes behov.

Colostrum kaldes også af og til en naturlig vaccination, fordi niveauerne af antistoffer og hvide blodlegemer er så høje. Din første mælk skal indeholde disse bestanddele, så mælken kan beskytte dit barn mod infektioner og sygdomme, efter han eller hun har forladt din sikre livmoder.

De beskyttende egenskaber i colostrum er også vigtige for dit barns fordøjelsessystem. Børn er født med en gennemtrængelig maveforing, som colostrum lægger sig hen over og lukker 12,13. Det er specielt vigtigt, hvis dit barn er født for tidligt, for så vil barnet være mere udsat for at få den farlige mavesygdom NEC (nekrotiserende enterokolit) 13.

Colostrum er også rig på mineraler og vitaminer, med højere koncentrationer af vitamin A, E og K end i moden brystmælk. Procentandelen af protein i colostrum er også højere 1. Colostrum fungerer desuden som et afføringsmiddel, der hjælper dit barn med at komme af med den første afføring, som kaldes mekonium 14.

De næste par uger: Overgangsmælk

I løbet af den første uge af dit barns liv, omkring 2-4 dage efter fødslen, ændres mængden af brystmælk. Du lægger måske mærke til, at dine bryster bliver større og mere faste – en forandring, man også kalder at "mælken løber til". På tredjedagen indtager dit barn 3-400 ml brystmælk i døgnet, og omkring femtedagen øges det til 5-800 ml, så det er bestemt ikke mærkeligt, at dine bryster føles større 11!

Fra dag 5 til dag 14 kaldes din brystmælk overgangsmælk 15. Som navnet antyder, er den ved at ændre sig fra colostrum til moden mælk. Den bliver mere flødeagtig både i farve og konsistens, men får også et større indhold af fedt, kalorier og laktose (en naturlig sukkerart), så den bliver den perfekte mad til din hastigt voksende nyfødte.

Men du kan være helt sikker på, at den stadigvæk er propfuld af beskyttende antistoffer, levende celler, "gode" bakterier og andre bioaktive indholdsstoffer, der bidrager til at holde dit barn sundt 15.

Fire uger og derefter: Moden mælk

Når dit barn er fire uger gammelt, vil din brystmælk være fuldmoden. Den er rig på protein, sukker, vitaminer og mineraler plus utallige bioaktive komponenter – såsom hormoner, vækstfaktorer, enzymer og levende celler – der understøtter dit barns sunde vækst og udvikling 7.

Fra fire uger og fremefter forbliver det ernæringsmæssige indhold og niveauet af indholdsstoffer i moden mælk generelt omtrent det samme. Men sammensætningen af din brystmælk kan stadig ændre sig fra dag til dag og fra amning til amning.

Hvis du eller dit barn eksempelvis er syge, vil din krop producere antistoffer for at bekæmpe den specifikke sygdom, og de bliver en del af din mælk. Og bemærkelsesværdigt nok sker der også det, at efterhånden som dit barn begynder at udforske verden og putter legetøj i munden, så stiger niveauet af beskyttende, bakteriebekæmpende enzymer i din mælk 16. Disse udsving i sammensætningen af brystmælken viser, hvordan den tilpasser sig dit barns skiftende behov.

Hvad er formælk og eftermælk?

Du vil måske bemærke, at din mælk virker tykkere og mere cremet, når amningen er ved at være overstået. Det skyldes, at efterhånden som du ammer, så øges fedtsammensætningen gradvist, efterhånden som mælken bevæger sig gennem brystet. Det kalder man tit for eftermælk, mens den første, mere "vandige", mælk kaldes formælk. De to betegnelser kan måske få dig til at tro, at der er et punkt, hvor formælk bliver til eftermælk, men det er der ikke. Ændringen foregår gradvist 15. Begge typer er vigtige dele af en fuld amning, og de indeholder begge masser af vitaminer, mineraler, proteiner og sukkerarter.

Din mælks fedtindhold afhænger af, hvor tømte dine bryster er. Dine bryster vil være mere fulde i begyndelsen af nogle amninger (mælken har et lavere fedtindhold) og mere tømte i begyndelsen af andre amninger (mælken har et højere fedtindhold). Så lad være med at være bekymret over formælk og eftermælk – i løbet af et døgn vil dit barn ende med at få nogenlunde den samme samlede mængde fedt hver dag 17.

Brystmælkens sammensætning efter seks måneder

Har du tænkt over, hvad der mon sker med din mælk, hvis du bliver ved med at amme i længere tid? Kan din krop blive ved med at producere moden mælk i samme høje kvalitet i mange måneder, måske endda år? Svaret er, at du ikke skal undervurdere dine bryster!

Selvom det er rigtigt nok, at du vil skulle begynde at præsentere dit barn for fast føde, når barnet er omkring seks måneder gammelt, for at sørge for, at det opbygger et godt lager af specifikke næringsstoffer såsom jern 18, så vil mælk stadig udgøre en stor del af barnets fødeindtag.

Når dit barn for eksempel er syv måneder gammelt, får det stadigvæk 93 % af sine kalorier fra brystmælk. Selv når barnet er mellem 11 og 16 måneder, vil halvdelen af det daglige kalorieindtag stamme fra brystmælken 19.

Så slap af i sikker forvisning om, at I begge to kan blive ved med at få glæde af fordelene ved amning i mange måneder endnu.

References

1 Ballard O, Morrow AL. Human milk composition: nutrients and bioactive factors. Pediatr Clin North Am. 2013;60(1):49-74.

2 Hassiotou F et al. Cells in human milk: state of the science. J Human Lact. 2013;29(2):171-182.

3 Beck KL, et al. Comparative proteomics of human and macaque milk reveals species-specific nutrition during postnatal development. J Proteome Res. 2015;14(5):2143-2157.

4 Zhang Z et al. Amino acid profiles in term and preterm human milk through lactation: a systematic review. Nutrients. 2013;5(12):4800-4821.

5 Sánchez CL et al. The possible role of human milk nucleotides as sleep inducers.Nutr Neurosci. 2009;12(1):2-8.

6 Moukarzel S, Bode L. Human milk oligosaccharides and the preterm infant: a journey in sickness and in health. Clin perinatol. 2017;44(1):193-207.

7 Hamosh M. Bioactive factors in human milk. Pediatric Clinics. 2001;48(1):69-86.

8 Brandtzaeg P. The mucosal immune system and its integration with the mammary glands. The J Pediatr. 2010;156(2):S8-15.

9 Uauy R et al. Essential fatty acids in early life: structural and functional role. Proc Nutr Soc. 2000;59(1):3-15.

10 Alsaweed M et al. Human milk cells and lipids conserve numerous known and novel miRNAs, some of which are differentially expressed during lactation. PLoS One. 2016;11(4):e0152610.

11 Neville MC et al. Studies in human lactation: milk volumes in lactating women during the onset of lactation and full lactation. Am J Clin Nutr. 1988;48(6):1375-1386.

12 Marchbank T et al. Pancreatic secretory trypsin inhibitor is a major motogenic and protective factor in human breast milk. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2009;296(4):G697-703.

13 Herrmann K, Carroll K. An exclusively human milk diet reduces necrotizing enterocolitis. Breast Med. 2014;9(4):184-190.

14 Lawrence RA, Lawrence RM. Breastfeeding: A guide for the medical profession; 2011. 1114 p.

15 Martin CR et al. Review of infant feeding: key features of breast milk and infant formula. Nutrients. 2016;8(5):279.

16 Montagne P et al. Changes in lactoferrin and lysozyme levels in human milk during the first twelve weeks of lactation. InBioactive components of human milk 2001 (pp. 241-247). Springer, Boston, MA.

17 Kent JC, et al. Volume and frequency of breastfeedings and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics. 2006;117(3):e387-395.

18 Kuo AA et al. Introduction of solid food to young infants. Matern child health J. 2011;15(8):1185-1194.

19 Dewey KG et al. Breast milk volume and composition during late lactation (7-20 months). J Pediatr Gastroenterol Nutr. 1984;3(5):713-720.

Relaterede produkter

Hydrogelindlæg

Hvis du ammer og har ømme eller revnede brystvorter, fremmer Medelas hydrogelindlæg helingsprocessen og giver omgående, beroligende lindring.

Læs mere

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere
3in1 Nursing and Pumping Bra

3-i-1 amme- og pumpe-bh

Med Medelas amme- og pumpe-bh er det komfortabelt at pumpe og amme. Med sit alsidige 3-i-1-design er den let, ultra-åndbar og har Adaptive Stretch™, der giver en perfekt pasform.

Læs mere

Hydrogelindlæg

Hvis du ammer og har ømme eller revnede brystvorter, fremmer Medelas hydrogelindlæg helingsprocessen og giver omgående, beroligende lindring.

Læs mere

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere
3in1 Nursing and Pumping Bra

3-i-1 amme- og pumpe-bh

Med Medelas amme- og pumpe-bh er det komfortabelt at pumpe og amme. Med sit alsidige 3-i-1-design er den let, ultra-åndbar og har Adaptive Stretch™, der giver en perfekt pasform.

Læs mere
Relaterede artikler

Artikler, der kan have interesse

For the first couple of weeks of your baby’s life, the composition of your breast milk is changing dramatically.
Styrken ved brystmælk

Hvad er overgangsmælk?

Læs mere
Styrken ved brystmælk

Hvorfor er colostrum så vigtig?

Læs mere
Styrken ved brystmælk

Brystmælk kontra modermælkserstatning: Hvad er forskellen?

Læs mere
For the first couple of weeks of your baby’s life, the composition of your breast milk is changing dramatically.
Styrken ved brystmælk

Hvad er overgangsmælk?

Læs mere
Styrken ved brystmælk

Hvorfor er colostrum så vigtig?

Læs mere
Styrken ved brystmælk

Brystmælk kontra modermælkserstatning: Hvad er forskellen?

Læs mere

Hent appen!

Medela Family-appen hjælper dig med at holde styr på dit barns behov fra graviditet til vuggestue.


  • Graviditet
  • Amning
  • Udpumpning

Hvorfor vælge Medela?

Sience of Care

I over 60 år har vores virksomhed været dedikeret til videnskaben om at gøre den mest delikate form for pleje enkel, intuitiv og effektiv.

Læs mere