Produkter

Forskning

Brystets anatomi

Tid til at læse: 3 min.

Menneskets bryst begynder at udvikle sig efter seks ugers graviditet. Ved fødslen indeholder brystkirtlen kun rudimentære kanaler, der har små køllelignende ender, som vokser hele barndommen. Under puberteten begynder brystet at vokse på grund af dannelsen af fedtvæv samt forgreninger og forlængelse af kanalsystemet. Det er dog under graviditeten, at den mest betydelige vækst og udvikling af brystet finder sted.

Brystforandringer under graviditeten

I første halvdel af den sekretoriske differentiering under graviditeten (differentiering af alveolernes epitelceller til mælkeudskillende celler) forgrenes mælkegangene, og brystkirtelvævet vokser (mammogenese). Brystvævets vækst og udvikling begynder omkring gestationsuge tre og fire med specifik forgrening af mælkegange og dannelse af kirtelvæv. Formering af mælkegangenes distale dele resulterer i dannelse af multiple alveoler (som indeholde laktocytter – celler, der udskiller mælk).

Mammogenesen påvirkes af en række hormoner, herunder progesteron, væksthormoner og andre, der bevirker, at brystkirtelvævet kan blive fuldt ud differentieret. Denne differentiering kan blive tydelig ved de første tegn på colostrum under den sekretoriske udviklingsfase i anden halvdel af gestationen. Her populeres brystkirtlen med differentierede laktocytter, der er i stand til at syntetisere mælkekomponenter, herunder protein, laktose, kasein, α-lactalbumin og fedtsyrer i form af colostrum, selvom der måske kun er små mængder colostrum tilgængelige, cirka 30 ml/dag. Disse forandringer følges tæt af øget vækst af brystkirtelvævet og alveolær sekretion sent i graviditeten.

Under hele graviditeten finder der betydelig vækst af det sekretoriske væv sted med cirka en fordobling af det sekretoriske væv i forhold til fedtvæv i det mælkeproducerende bryst. Disse forandringer medfører sædvanligvis betydelig vækst af brystet og brystvorten under graviditeten. Brysternes vækst varierer dog stærkt fra kvinde til kvinde, fra ringe eller ingen vækst til betydelig vækst. Hos de fleste kvinder sker væksten i bryststørrelse inden 22. gestationsuge, men nogle kvinder oplever også betydelig brystvækst langt henne i graviditeten. Ikke desto mindre er der ingen sammenhæng mellem brysternes vækst og evnen til at amme eller producere mælk en måned efter fødslen.


Forandringer i brystet efter fravænning.

Når spædbarnet er vænnet fra, gennemgår brystkirtlen en omstrukturering og vender tilbage til omtrent samme tilstand som før graviditeten, klar til at gennemgå samme udviklingscyklus, når den næste graviditet opstår. Denne proces omfatter fjernelse af de mælkeproducerende epitelceller, hvorved alveoleepitelet gennemgår apoptose og erstattes af adipocytter. 


Forsøgsresumeer

Anatomy of the lactating human breast redefined with ultrasound imaging

The aim of this study was to use ultrasound imaging to re-investigate the anatomy of the lactating breast. The breasts of 21 fully lactating women ...

Ramsay DT, Kent JC, Hartmann RA and Hartmann PE (2005)

Journal of anatomy, 206:525-534

Kildehenvisninger

Cooper AP (1840) Anatomy of the Breast. London, UK: Longman, Orme, Green, Browne and Longmans.

Kent JC, Mitoulas LR, Cregan MD, Geddes DT, Larsson M, Doherty DA, et al. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med 2008;3(1):11-9.