Produkter

Fordele ved brystmælk

Fordele ved brystmælk

Tid til at læse: 3 min.

Amning tilfører alle de komponenter, der er nødvendige for optimal vækst og udvikling hos barnet. Det omfatter makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat og proteiner), mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) og udviklingsfaktorer (langkædede flerumættede fedtsyrer kendt som LCPUFA, vækstfaktorer og cytokiner). Brystmælk giver også vigtig beskyttelse og reducerer infektion via immunoglobuliner og antiinfektiøse proteiner. Brystmælken anbefales derfor som den eneste ernæringskilde til alle børn i løbet af de første seks måneder, med fortsat amning som supplement til fast føde i mindst de første år.

Makronæringsstoffer

Fedt

Fedtet i brystmælk udgør 50-60 % af det fuldbårne spædbarns kalorieindtag. Fedt udfører også en meget vigtig funktion ved at levere frie fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer til spædbarnet. Triacylglyceroler, der er sammensat af mættede og umættede fedtsyrer, er den fedtklasse, der er mest af i brystmælk, og den repræsenterer mere end 98 % af den samlede mængde fedt. LCPUFA, herunder docosahexaensyre (DHA) og arachidonsyre (AA) er særligt vigtige, fordi de akkumuleres i membranlipiderne i hjernen og nethinden, hvor de varetager vigtige synsmæssige og neurale funktioner. Spædbørn, der får større mængder brystmælk, udviser da også højere plasmakoncentrationer af DHA og AA i hjernebarken og den grå og hvide hjernemasse samt højere IQ op til 15-årsalderen sammenlignet med spædbørn, der får modermælkserstatning uden indhold af LCPUFA .

Kulhydrater

Laktose er det vigtigste kulhydrat i mælk og udgør 30-40 % af den energi, spædbarnet får. Laktose udgør en vigtig energikilde for spædbarnet, når den er blevet nedbrudt til glukose og galaktose. Glukose passerer for det meste over i den perifere cirkulation og anvendes som substrat for energiproduktion, mens galaktose absorberes via leveren og omdannes til glukose-1-fosfat, som til slut enten omdannes til glukose eller anvendes til at forny leverens glykogenlagre. Både galaktose og glukose kan også anvendes af hjernen til energi, og galaktose er særligt vigtigt for produktionen af galaktolipider (cerebrosid), som er afgørende for udviklingen af spædbarnets centralnervesystem.

Oligosakkarider fra brystmælk (human milk oligosaccharides eller HMO) er komplekse kulhydrater, der varierer i længde fra tre til ti monosakkarider. HMO udgør den tredjestørste bestanddel af brystmælk efter laktose og triacylglyceroler. HMO er ikke en vigtig energikilde for spædbarnet, da de ikke fordøjes i tyndtarmen. HMO har i stedet en vigtig immunologisk funktion, idet de fungerer som præbiotika og fremmer væksten af kommensale bakterier i tarmen, især Bifidobacterium longum subsp. infantis og B.bifidum. De fungerer også som attrapper eller receptoranaloger, der hæmmer binding af patogener – herunder rotavirus – til tarmens overflader. Specifikke HMO'er er også blevet sat i forbindelse med øget gastrointestinal beskyttelse mod nekrotiserende enterocolitis, hvilket sandsynligvis er særlig vigtigt for de for tidligt fødte børn (gestationsalder <36 uger) på grund af deres sårbarhed over for NEC.

Proteiner

Proteiner udgør omtrent 8 % af den energi, som spædbarnet får. Der er identificeret mere end 415 proteiner i brystmælk, hvoraf mange er aktive og spiller funktionelle roller i beskyttelsen af spædbarnet. Selvom proteinværdierne varierer meget hos forskellige mødre, er proteinniveauet højere i colostrum (30-70 g/l) og falder derefter til et stabilt niveau i moden mælk (7-14 g/l). Proteiner i brystmælk kan deles op i tre grupper: Kasein, valleproteiner og proteiner i tilknytning til mælkefedtkuglens membran. Valleproteinerne udgør hovedparten af proteinindholdet i colostrum og falder til omkring 60 % i moden mælk.

Proteiner som for eksempel β-casein har vigtige antiseptiske og infektionshæmmende funktioner via proteasehæmning af bakterier og virus. Desuden viser peptider dannet ved fordøjelse af α-laktalbumin potent antibakteriel aktivitet mod gram-positive og gram-negative bakterier. Selvom de er multifunktionelle, fungerer andre proteiner i brystmælk, herunder sekretorisk lgA, laktoferrin og lysozym – og makrofager og frie fedtsyrer – som infektionsbekæmpende midler, der er essentielle for det for tidligt fødte barn. Disse midler samarbejder om at inaktivere, destruere eller binde specifikke mikroorganismer, så de ikke sætter sig på slimhindeoverflader.

Samtidig indeholder brystmælk beskyttende kommensale bakterier, der bliver en del af tarmens mikroflora og har indflydelse på inflammatoriske og immunmodulerende processer. Kommensale bakterier forebygger ikke alene overvækst af patogene bakterier, de forsurer også tarmen, fermenterer laktose, nedbryder lipider og proteiner og danner vitamin K og biotin.


Mikronæringsstoffer

Brystmælk forsyner spædbarnet med mikronæringsstoffer, herunder fedtopløselige vitaminer, vandopløselige vitaminer og spormineraler, som alle afhænger af moderens kost. Kalcium og fosfat er, om end de er uafhængige af moderens kostindtag, en essentiel bestanddel af kaseinmiceller og er nødvendige for knoglemineralisering. Sporgrundstoffer i brystmælk omfatter kobber, zink, barium, cadmium, cæsium, kobolt, cerium, lanthanum, mangan, molybden, nikkel, bly, rubidium, tin og strontium og har kun en høj biotilgængelighed i brystmælk.

Celler

Brystmælk indeholder levende maternelle celler, herunder blodafledte leukocytter, celler fra brystepitel og cellefragmenter. Leukocytter beskytter moderen og har også en immunbeskyttelsesvirkning for spædbarnet. Stamceller er også blevet identificeret i brystmælk, og de har potentiale til at differentiere sig i brystepitelceller under brystdifferentieringsbetingelser in vitro så vel som andre celletyper i tilsvarende mikromiljøer, herunder knogleceller, hjerneceller, leverceller, pankreatiske betaceller og hjerteceller. Stamcellernes funktion hos spædbarnet er stadig uklar og berettiger til yderligere forskning for at forstå deres potentiale.

Komponenterne i brystmælk, især de levende celler fra spædbarnets mor, kan ikke erstattes ved hjælp af syntetiske kilder. En kost bestående udelukkende af brystmælk kan opfylde fuldbårne spædbørns næringsbehov i de første seks måneder, med fortsat madning med brystmælk som supplement til fast føde i de første to leveår. 

Forsøgsresumeer

Human milk oligosaccharides and their potential benefits for the breast-fed neonate

Human milk oligosaccharides (HMO), unconjugated complex carbohydrates that are highly abundant in human milk but not in infant formula, have recently received much attention due...

Jantscher-Krenn E, Bode L (2012)

Minerva Pediatr. 64(1):83-99


Proteome mapping of human skim milk proteins in term and preterm milk

The abundant proteins in human milk have been well characterized and are known to provide nutritional, protective, and developmental advantages to both term and preterm ...

Molinari CE1, Casadio YS, Hartmann BT, Livk A, Bringans S, Arthur PG, Hartmann PE (2012)

J Proteome Res. 11(3):1696-714

Kildehenvisninger

Bode, L. Human milk oligosaccharides: every baby needs a sugar mama. Glycobiology 22, 1147-1162 (2012).

Caicedo, R.A. et al. The developing intestinal ecosystem: implications for the neonate. Pediatr.Res. 58, 625-628 (2005).

Claud, E. C. Probiotics and neonatal necrotizing enterocolitis. Anaerobe 17, 180-185 (2011).

Cregan, M.D. et al. Identification of nestin-positive putative mammary stem cells in human breastmilk. Cell Tissue Res 329, 129-136 (2007).

Fleith, M. and Clandinin, M.T. Dietary PUFA for preterm and term infants: review of clinical studies. Crit Rev Food Sci Nutr 45, 205-229 (2005).

Fransson, G.B. and Lonnerdal, B. Zinc, copper, calcium, and magnesium in human milk. J.Pediatr. 101, 504-508 (1982).

Froehlich, J.W. et al. Glycoprotein expression in human milk during lactation. J.Agric.Food Chem. 58, 6440-6448 (26-5-2010).

Garrido, D. et al. Oligosaccharide binding proteins from Bifidobacterium longum subsp. infantis reveal a preference for host glycans. PLoS.One. 6, e17315 (2011).

Gartner, L.M. et al. Breastfeeding and the use of human milk. Pediatrics 115, 496-506 (2005).

Hale, T. W. and Hartmann, P. E. Textbook of Human Lactation 2007a).

Hale, T. W. and Hartmann, P. E. Textbook of human lactation (Hale Publishing LLP, Amarillo TX, 2007b).

Hassiotou, F. et al. Breastmilk is a novel source of stem cells with multilineage differentiation potential. Stem Cells 30, 2164-2174 (2012a).

Hassiotou, F. and Geddes, D. Anatomy of the human mammary gland: Current status of knowledge. Clin Anat(19-9-2012b).

Innis, S.M. Dietary triacylglycerol structure and its role in infant nutrition. Adv.Nutr. 2, 275-283 (2011).

Jantscher-Krenn, E. et al. The human milk oligosaccharide disialyllacto-N-tetraose prevents necrotising enterocolitis in neonatal rats. Gut 61, 1417-1425 (2012).

Jensen, Robert G Handbook of milk composition (Academic Press, San Diego, 1995).

Khan, S. et al. Variation in Fat, Lactose, and Protein Composition in Breast Milk over 24 Hours: Associations with Infant Feeding Patterns. J Hum Lact Online ahead of Print, (2012).

Kunz, C. and Lonnerdal, B. Re-evaluation of the whey protein/casein ratio of human milk. Acta Paediatr. 81, 107-112 (1992).

Molinari, C.E. et al. Proteome mapping of human skim milk proteins in term and preterm milk. J Proteome Res 11, 1696-1714 (2-3-2012).

Neu, J. Neonatal necrotizing enterocolitis: an update. Acta Paediatr.Suppl 94, 100-105 (2005).

Neville, M. Physiology of lactation. Clin Perinatol 26, 251-79, v (1999).

Newburg, D.S. and Walker, W.A. Protection of the neonate by the innate immune system of developing gut and of human milk. Pediatr Res 61, 2-8 (2007).

Saarela, T., Kokkonen, J. & Koivisto, M. Macronutrient and energy contents of human milk fractions during the first six months of lactation. Acta Paediatr. 94, 1176-1181 (2005).

Sela, D.A. et al. An infant-associated bacterial commensal utilizes breast milk sialyloligosaccharides. J Biol Chem 286, 11909-11918 (8-4-2011).

Shulman, R.J., Wong, W.W. & Smith, E.O. Influence of changes in lactase activity and small-intestinal mucosal growth on lactose digestion and absorption in preterm infants. Am.J.Clin.Nutr. 81, 472-479 (2005).

Thomas, E. et al. Transient Silencing of 14-3-3sigma promotes proliferation of p63-positive progenitor cells isolated from human breastmilk in mammary epithelial cell culture. unpublished(2010).

Wade, N. Breast milk sugars give infants a protective coat. New York Times (3-8-2010).

WHO and UNICEF. Global strategy for infant and young child feeding (World Health Organization, Geneva, 2003).

Wu, S. et al. Annotation and structural analysis of sialylated human milk oligo

Relaterede artikler

Artikler, der kan have interesse

Forskning

Brystets anatomi

Læs mere
Fordele ved brystmælk

Risikofaktorer, som kan påvirke igangsætning af amningen

Læs mere
Effektiv igangsætning

Ressourcer til en vellykket overgang fra hospital til hjem

Læs mere
Forskning

Brystets anatomi

Læs mere
Fordele ved brystmælk

Risikofaktorer, som kan påvirke igangsætning af amningen

Læs mere
Effektiv igangsætning

Ressourcer til en vellykket overgang fra hospital til hjem

Læs mere