Lige nu vises: Medela - Danish
Du kan vælge et alternativt Medela-websted i et af disse lande:

Produkter

Tips til pumpning

Madning med udpumpet brystmælk: Få svar på dine spørgsmål

Tid til at læse: 4 min.

Hvornår kan du begynde at made dit barn med brystmælk, der er pumpet ud? Hvordan gør du det bedst? Mon barnet glemmer ammeteknikken og bliver forvirret? Vi besvarer dine spørgsmål om madning med udpumpet brystmælk

Hvornår bør jeg begynde at give mit barn brystmælk, der er pumpet ud?

Hvis dit barn er sundt, og amningen går godt, er der ingen grund til at have travlt med at give udpumpet brystmælk. I de første fire uger arbejder du og dit barn i fællesskab på at sætte gang i og opbygge din mælkeproduktion, samtidig med at barnet lærer sig en effektiv ammeteknik. Der findes kun begrænsede mængder data,1 men man mener, at hvis man begynder at give barnet flaske, uden det er nødvendigt, i den afgørende vigtige første måned, så kan det forstyrre processerne.

Men hvis din nyfødte af en eller anden grund kæmper for at få fat eller suge effektivt, så bør du begynde at pumpe brystmælk ud hurtigst muligt efter fødslen. Læs vores artikler om at håndtere problemer i den første uge og om, hvordan du giver brystmælk til dit for tidligt fødte barn eller barn med særlige behov for at få gode råd, udover den støtte du får fra din læge eller sundhedsplejerske.

Hvordan mader jeg mit barn med brystmælk, jeg har pumpet ud?

Der findes en lang række gode madningsløsninger, der kan hjælpe dig med at give dit barn din udpumpede brystmælk, afhængigt af dine og barnets behov.

Medela fremstiller også almindelige sutter til sutteflasker i to flowudgaver. Og alle vores sutter kan fastgøres direkte på de flasker, du pumper brystmælk ned i, så risikoen for spild minimeres.

Hvis din nyfødte har brug for pumpet mælk, men du helst vil undgå at give det en flaske, indtil det er blevet vant til amning ved brystet, kan du bruge en babykop, der er designet til madning på kort sigt. Det giver dit barn mulighed for at nippe til eller slikke din pumpede brystmælk i sig – vær forsigtig, så du undgår for meget spild. Det anbefales at have en fra sundhedspersonalet til at hjælpe, første gang du bruger babykoppen, indtil både du og barnet lærer teknikken.

Hvis barnet har brug for pumpet brystmælk som supplement til almindelig amning, kan et supplerende ammesystem (SNS) være en nyttig løsning. Systemet har en tynd, fleksibel sonde, der kan fastgøres på siden af din brystvorte, så dit barn også får udpumpet mælk, samtidig med det ammes. Det giver dit barn mulighed for at blive ved brystet længere, hvilket stimulerer dine bryster, så du vedligeholder mælkeproduktionen, og det hjælper også barnet med at lære en bedre teknik under amningen. Det kan være nyttigt for mødre, som har en lav mælkeproduktion, eller hvis barnet er adopteret eller er født af en rugemor.

Hvis dit barn ikke kan skabe den sugestyrke, der er nødvendig for at suge mælken ud af dit bryst – måske på grund af et handicap, en medfødt lidelse eller fordi barnet er svagt – kan du prøve med et madningsprodukt, der er udviklet til børn med særlige behov. Det giver spædbørn, der ikke kan suge, mulighed for at få mad ved hjælp af en blid sammentrykning i stedet.

Hvad er den bedste metode til at begynde flaskemadning?

Hvis amningen går godt, og du har besluttet, at det er det rigtige tidspunkt at begynde at give dit barn en flaske med udpumpet brystmælk, kan du følge disse tips:

Tag dig god tid

Lad være med at vente indtil den store dag, hvor du skal til fest, eller til den første dag, du skal tilbage på arbejde, med at præsentere din baby for sutteflasken. Start med stille og roligt at prøve med en lille smule udpumpet brystmælk et par uger inden. Opbyg derefter gradvist mængden, indtil barnet får et helt måltid med udpumpet brystmælk fra en sutteflaske.

Vælg det rigtige tidspunkt

Det er bedst, hvis dit ammede barn er vågent, men ikke alt for sultent, første gang det får en flaske med udpumpet mælk, så det er så roligt og afslappet som muligt.

Lad andre klare madningen

Dit barn kan godt blive forvirret eller frustreret, når det er dig, der giver flasken, fordi det er vant til dit bryst. Det kan være nemmere, hvis det er en anden, der giver dit barn den første sutteflaske med mælk, og du ikke er i rummet, så dit barn hverken kan se eller lugte dig.

Ikke for varm, ikke for kold

Der er større sandsynlighed for, at dit barn tager godt imod den udpumpede brystmælk, hvis den har en temperatur, der ligger tæt på kropstemperaturen, dvs. 37 °C.

Dyp og nip

Prøv at dyppe flaskesutten i noget pumpet mælk, før du tilbyder den til barnet, så sutten smager af og dufter ligesom din brystmælk. Stimuler derefter blidt barnets overlæbe med sutten for at få det til at åbne munden.

Stillinger til madning med flaske

Giv dit barn mad, når det gerne vil, og hold om det, så det sidder i en halvt oprejst stilling. Giv aldrig barnet mad fra en sutteflaske, mens det ligger fladt ned på ryggen. Lad også være med sætte barnet halvt op alene med støtte fra f.eks. puder eller andet på grund af kvælningsrisiko. Følg barnets tempo, og tag lige så mange pauser, som det har brug for – du kan endda prøve at skifte side under madningen.

Vær tålmodig

Lad være med at blive bekymret, hvis barnet ikke tager imod sutteflasken lige med det samme – det kan godt kræve adskillige forsøg. Hvis barnet skubber sutteflasken væk eller bliver ked af det, skal du trøste og vente et par minutter, før I prøver igen. Hvis barnet stadigvæk ikke vil drikke af sutteflasken, venter du et par minutter, og så ammer du som normalt. Prøv med sutteflasken igen på et andet tidspunkt af dagen.

Hvor meget udpumpet brystmælk skal jeg give mit barn?

Alle børn er forskellige. Forskning viser, at hvis man ser på børn i alderen én til seks måneder, så spiser nogle børn måske helt ned til 50 ml ad gangen, mens andre spiser helt op til 230 ml. Start med at klargøre en sutteflaske med omkring 60 ml, og se, om dit barn gerne vil have mere eller mindre. Du finder hurtigt ud af, hvor meget det typisk kan spise – men du må aldrig presse det til at spise alt, hvad der er i sutteflasken. 

Relaterede produkter

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere
Medela Harmony™ manual breast pump

Harmony™ manuel brystpumpe

Harmony™ er en manuel brystpumpe, der er let at tage med sig og er perfekt til mødre, der lejlighedsvis pumper.

Læs mere

Safe & Dry™ vaskbare ammeindlæg

Med Medelas miljøvenlige ammeindlæg føler du dig altid tør og veltilpas. Og så kan de vaskes, så du kan bruge dem igen og igen.

Læs mere

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere
Medela Harmony™ manual breast pump

Harmony™ manuel brystpumpe

Harmony™ er en manuel brystpumpe, der er let at tage med sig og er perfekt til mødre, der lejlighedsvis pumper.

Læs mere

Safe & Dry™ vaskbare ammeindlæg

Med Medelas miljøvenlige ammeindlæg føler du dig altid tør og veltilpas. Og så kan de vaskes, så du kan bruge dem igen og igen.

Læs mere

Hent appen!

Medela Family-appen hjælper dig med at holde styr på dit barns behov fra graviditet til vuggestue.


  • Graviditet
  • Amning
  • Udpumpning
Relaterede artikler

Artikler, der kan have interesse

Medela double pumping
Tips til pumpning

Dobbeltpumpning: Mere mælk på kortere tid

Læs mere
Tips til pumpning

Valg af brystpumpe

Læs mere
Omfatter amning

Sådan giver du et barn med særlige behov brystmælk

Læs mere
Medela double pumping
Tips til pumpning

Dobbeltpumpning: Mere mælk på kortere tid

Læs mere
Tips til pumpning

Valg af brystpumpe

Læs mere
Omfatter amning

Sådan giver du et barn med særlige behov brystmælk

Læs mere